Godt 135 tilskuere havde ladet vejen falde forbi Amager Hallen denne lørdag middag.
Efter en absolut godkendt indsats af hjemmeholdet mod Hørsholm 79ers skulle det så vise sig om de gode takter kunne fortsættes mod det velspillende Sisu Cph mandskab som i deres sidste kamp havde besejret Aabyhøj.
Amager var uden Emilie Ramberg som var arbejdsramt. Sisu var i stærkeste opstilling.
2½ minut skulle der gå før kampens første scoring faldt, men så gik det også stærkt. På kun 10 sekunder kom der yderligere en trepoint scoring og indenfor de næste minutter endnu en, således at stillingen midt i halvlegen var 8 – 4 i hjemmeholdets favør. Amager holdet virkede meget motiverede og man så ikke at Emilie Ramberg manglede. Forsvaret fungerede godt og Sisu holdet kom til de forkerte afslutninger eller slet ingen. På den anden side var Amager holdet heller ikke fuldt effektive i angreb, men med det sikre forsvar kunne holdet gå til periode pause med en overbevisende 19- 11 føring.
Amager holdet virkede igen koncentreret ved indgangen til 2. periode og mønsteret fra starten af kampen så ud til at gentage sig. Sisu Cph kom ikke til de rigtige afslutninger og efter 2 minutter var stillingen øget til 25 – 11. Midt i perioden var forspringet på 29 – 15 og Sisu mandskabet virkede rådvildt.. Time out til gæsterne var en naturlig følge af begivenhederne på banen. Timeout’en gav ikke det ønskede resultat og Amager holdet fortsatte det koncentrerede spil. Amager havde i Linea Erlangsen en meget hårdt kæmpende ung spiller som til fulde udnyttede den megen spilletid som hun var betroet af coach Høgh. En meget fornuftig arbejdsindsats blev belønnet med en overbe-visende 38 –21 føring til hjemmeholdet. Som så ofte før var det Catharina Palm der førte an i scoringen med 13 point. For gæsterne havde Tea Jørgensen og Louise Gronemann hver 6.
Linda Larsen startede 3. periode med en tre point scoring og Louise Gronemann fulgte op. Turi Høgh måtte til tegnebrættet efter kun 1 minut. Hvad hun tegnede ved vi ikke, men Sisu fortsatte med at presse over hele banen og det brød hjemmeholdet sig bestemt ikke om. Så efter et 7-0 run var Amager holdet lidt rystede inden Sydney Scott kunne score et enkelt straffe og efterfølgende yderligere 2. Sisu vejrede morgenluft og med 3,5 minutters spil var stillingen skrumpet til en 41 –35 føring. Turi Høgh måtte tegne videre på sidelinien. 3 point på 4 minutter er ikke meget hvis man vil vinde kampe og det så ud som om timeout’en havde hjulpet lidt selv om Sisu stadig pressede hårdt på. Lidt efter lidt kom Amager dog tilbage i kampen trak atter lidt fra til 47-36 med 4 minutter igen af perioden. Sisu holdet spillede stadigt godt og kom igen tættere på. Sydney Scott var her og der og alle vegne og kæmpede meget hårdt i begge ender. Det så lidt ud som om gassen var ved at gå ud af ballonen efter det meget hårde pres i hele perioden. Amager kunne gå til periode pause med 51 – 43 efter at have haft trængsels tider i hele perioden. Stor cadeau til gæsterne!
Linda Larsen fortsatte takterne fra forrige periode. Amager kunne ikke finde momentum og efter 2 minutter var Sisu kun nede med 51-48. Med 4 minutters spil kunne Sisu bringe sig foran med 52-51 og havde hentet hjemmeholdet fuldstændigt. Amager holdet virkede fantasiløst og efter 5 minutter havde de endnu ikke scoret. Catharina Palm satte de første point . Sisu kunne bringe sig foran med 57- 55 med 1.30 igen inden Catharina Palm fik bragt balance i regnskabet med .1.05 igen. Sussie Kruuse med 2 point og 45 sec igen gav lidt ro, men et bold tab med 27 sec igen gav gæsterne endnu en mulighed. Rebound fra Sydney Scott og Amager kunne med nød og næppe trække en 59-57 sejr hjem.
En kamp hvor forskellen mellem halvlegene var til at føle på. Amager holdets anden halvleg med kun 21 point var simpelt for ringe og en stor cadeau til et godt kæmpende Sisu mandskab, som havde fortjent bedre.
For Sisu lyste Linda Larsen op med flot spil og 13 point. Catharina Palm med 17 og en hårdt kæmpende Sydney Scott var toneangivende for hjemmeholdet.
| season0910 | W/L | P | |
|---|---|---|---|
| 1. | Åbyhøj | 13/3 | 26 |
| 2. | SISU CPH | 11/5 | 22 |
| 3. | BK Amager | 9/7 | 18 |
| 4. | Hørsholm 79ers | 9/7 | 18 |
| 5. | Lemvig | 8/8 | 16 |
| 6. | Virum Vipers | 8/8 | 16 |
| 7. | HBC | 7/9 | 14 |
| 8. | Falcon | 4/12 | 8 |
| 9. | Værløse | 3/13 | 6 |
| mellemspil1 | W/L | P | |
|---|---|---|---|
| 1. | Åbyhøj | 3/3 | 32 |
| 2. | Hørsholm 79ers | 4/2 | 26 |
| 3. | BK Amager | 4/2 | 26 |
| 4. | SISU CPH | 1/5 | 24 |
| mellemspil2 | W/L | P | |
|---|---|---|---|
| 1. | Lemvig | 7/1 | 30 |
| 2. | Virum Vipers | 6/2 | 28 |
| 3. | HBC | 3/5 | 20 |
| 4. | Værløse | 3/5 | 12 |
| 5. | Falcon | 1/7 | 10 |