Virum lagde grunden til sejren allerede i første periode, hvor Aabyhøjs ellers præcise forsvar slet ikke var på plads. Samtidig fik Virum gang i deres sikre 3-point skytter. Emilie Schirmer, Ivana Kostic og Sarah Manan bød alle ind på den disciplin. Aabyhøjs Ida Krogh gør med 6 point sit til at holde Aabyhøj inde i kampen, men generelt gør en ukoncentreret indsats det forholdvis let for Virum at afslutte første periode med cifrene 12-20.
Anden periode bliver helt lige 13-13. Aabyhøj har fået lidt bedre greb om forsvaret, men også Virum Vipers stiller et godt og effektivt forsvar op, som gør det rigtig vanskeligt for Aabyhøj at komme til kurven, og da 3-point forsøgene ikke vil i, så er det Virum Vipers, som kan gå til pause med medvind og cifrene 25-33.
Efter pausen er det stadig gæsterne, som har tur i den, og efter de første 3 minutter er stillingen 27-40. Med ryggen mod muren får Aabyhøj endelig justeret ind – i såvel forsvar som angreb. Et 9-0 run bringer stillingen på 38-45. Det lykkes dog ikke at neutralisere gæsternes Nikoline Østergaard, som sætter 7 af Virums 16 point i perioden. I periodens sidste sekunder får Stephanie Mannemar sat en flot 3'er, og stillingen er 46-49 forud for sidste periode.
Efter Aabyhøjs comeback er der atter bragt spænding i kampen, og der byttes scoringer. Aabyhøj kommer dog ikke tættere på end 52-53. Igen er det Nikoline Østergaard, som med to scoringer i træk bringer Virum på vinderkurs. I periodens sidste minut fejler Aabyhøj for at komme i angreb, men Virum bevarer det kølige overblik og kan sætte sig i toget tilbage til det nordlige København med bevidstheden om at have leveret en god præstation – og med 2 gode point frem mod mellemspillet.
Aabyhøj fik i dag ikke spillet til at flyde. I perioder fungerede det, men mod et velspillende hold som Virum Vipers er det ikke nok at spille godt i blot et kvarter. Trioen Ida Krogh, Stephanie Mannemar og ikke mindst Faye Muller (endnu en double-double med 12p og 12 rebounds) gør dog en ihærdig indsats i dag.
Topscorere Aabyhøj:
Ida Krogh 18p, Stephanie Mannemar 17p, Faye Muller 12p
Topscorere Virum Vipers:
Ivana Kostic 15p, Nikoline Østergaard 13p, Sarah Mahan 11p
Tilskuere i Åbyhallen: 122
| season0910 | W/L | P | |
|---|---|---|---|
| 1. | Åbyhøj | 13/3 | 26 |
| 2. | SISU CPH | 11/5 | 22 |
| 3. | BK Amager | 9/7 | 18 |
| 4. | Hørsholm 79ers | 9/7 | 18 |
| 5. | Lemvig | 8/8 | 16 |
| 6. | Virum Vipers | 8/8 | 16 |
| 7. | HBC | 7/9 | 14 |
| 8. | Falcon | 4/12 | 8 |
| 9. | Værløse | 3/13 | 6 |
| mellemspil1 | W/L | P | |
|---|---|---|---|
| 1. | Åbyhøj | 2/2 | 30 |
| 2. | SISU CPH | 1/3 | 24 |
| 3. | BK Amager | 3/1 | 24 |
| 4. | Hørsholm 79ers | 2/2 | 22 |
| mellemspil2 | W/L | P | |
|---|---|---|---|
| 1. | Virum Vipers | 5/1 | 26 |
| 2. | Lemvig | 4/1 | 24 |
| 3. | HBC | 1/3 | 16 |
| 4. | Falcon | 1/5 | 10 |
| 5. | Værløse | 2/3 | 10 |